GRL-Consulting
I GRL Consulting har jeg valgt at arbejde med 2 opgavetyper
- Konsulentopgaver indenfor overfladebehandling
- Bestyrelsesarbejde.
Jeg valgte i 2022, efter 30 år som ejerleder i mit familiefirma, at stoppe og arbejde med teknik, strategi og internationalt salg som konsulent og bestyrelsesmedlem. I 2017 besluttede jeg at sælge firmaet. Efter 12 mndr. arbejde med forberedelse og forhandlinger med potentielle købere lavede jeg en aftale, og lagde firmaet sammen med en dansk konkurrent. Sammen solgte vi til en investeringsfond og en privat investor. Vi re-investerede begge en del i det firma. Jeg valgte så i 2022 at stoppe og solgte mine aktier.
Jeg har valgt at bruge den erfaring og viden jeg har opbygget gennem årene, både på det praktiske, tekniske plan omkring overfladebehandling-/lakering og også med det strategiske der sker i bestyrelseslokalet, da jeg brænder for begge dele.
Anlæggene var alle kundetilpassede overfladebehandlingsanlæg. Hver ordre lå i størrelsen 1-40 mill DKK. Ingen ordre var ens og alle ordre havde høj kompleksitet og et samarbejde med mange underleverandører. Vor del blev produceret på vor fabrik i Danmark og eksporteret til kunden.
Vi eksporterede 90% af omsætningen til Europa, det amerikanske kontinent, Rusland og Asien, så en virkelig bred palette af kulturer.
Fra jeg overtog ledelsen i 1994 udvidede vi hele tiden vores produktportfolio, og havde et af de bredeste produktprogrammer på markedet samtidig med at vi gik fra ca. 20 ordre om året til over 100.
Mere specifik information om mine erfaringer og CV kan findes under de konkrete menuer.