Derfor er det en god idé at bruge GRL-Consulting som ekspert og rådgiver:
Et overfladebehandlingsanlæg er et af de mest komplekse produktionsapparater i en virksomhed.
For at sikre et optimalt valg af anlægsløsning, samt en sikker og kontrolleret gennemførsel af projektet, kræver det en stor viden og erfaring indenfor denne type industri.
I et samarbejde med mig som ekstern ekspert, rådgiver og samarbejdspartner, kan I opnå
en væsentlig fordel i udnyttelsen af organisationens egne ressourcer. I vil samtidig få en tryghed i processen omkring anlægsinvesteringen.
Baseret på min mangeårige viden og erfaring med procesanlæg inden for overfladebehandling, hjælper jeg jer med at styre og koordinere projektfaserne og få investeringen i mål.
Konceptudvikling
Jeg har stor erfaring i konceptudvikling og behovsanalyser. Det er essentielt for at den endelige løsning får det optimale forhold mellem pris og funktion.
Med min brede og lange erfaring i at analysere anlægsbehov hos kunder, udvælge processer, udforme koncepter og layouts, drive projekter og implementere anlæg, vil jeg være en værdifuld ressource i jeres proces.
Jeg vil være sparringpartner i faserne fra start til slut, eller i delfaser. Fra definering af anlæg og processer og videre gennem tilbudsvurderingen, projektfasen og til sidst gennem opbygning og idriftsættelse.
Ressourceoptimering
Jeg træder ind i hele – eller dele af – projektet og kan frigive interne ressourcer, så jeres egne projektledere dermed får tid til deres kerneopgaver.
Der skal bruges tid på specifikationer, forventningsafstemning til mekaniske og elektriske interfaces samt koordinering mellem tidsplaner. Alt skal være aftalt og afstemt – og helst inden ordren afgives.
Den tidsmæssige udfordring spiller oftest ind. Perioden fra investeringen overvejes, til anlægget er i produktion, kan spænde over en længere periode på op til 18-24 mdr.
Uden ekstern hjælp og support, vil ressourcetrækket på organisationen være ekstra stort og udgøre en udfordring for de fleste.
Facilitering
Via mit omfattende kendskab til leverandører og produkter, kan jeg være med til at facilitere et godt samarbejde igennem hele projektforløbet.
Projektering og opbygning af overfladebehandlingsanlæg omfatter mange leverandører, og ofte mere end 10 igennem den samlede projekttid. For at få alle interessenter til at spille sammen, kræves både viden, erfaring og ikke mindst tid og planlægning.
Langt de fleste leverandører af anlæg, udstyr og forbrugsmaterialer er rigtigt dygtige og gode at sparre med, men de vil også have en del spørgsmål, som I skal være klar til at svare på og forholde jer til.
Og det er her, jeg kan hjælpe: Med GRL-Consulting om bord, har I et fagligt bindeled mellem ordreafgiver og de mange leverandører, og dermed en mere sikker, enkel og tryg implementering af hele projektet.
Projektopfølgning
Projektmøder og opfølgning er tidskrævende for jeres interne ressourcer. Jeg deltager i disse møder og foretager opfølgning og koordinering af leverancer fra leverandørerne.
Jeg er jeres sparringspartner og ekstra ressource i hver af de mange faser i anlæggets tilblivelse. Faser, som alle kræver opmærksomhed og beslutninger, og hvor især opfølgning næsten altid tager længere tid, end man tror.
Risikominimering
Som ekstern ekspert og rådgiver, er en stor del af min hovedopgave at minimere risikoen for fejl og forsinkelser i projektforløbet.
Med mit store kendskab til industrien, leverandørerne og teknikken, får I en professionel ressource og sparringspartner med overblik og know-how.
Ingen vil kunne garantere, at der aldrig kan opstå problemer eller ske fejl – men jeg kan love, at risikoen for det og alvoren af dem vil være stærkt formindsket.